Varehus set fra oven
Overforbrug!

Hvordan reducerer vi klimaaftrykket fra danskernes forbrug og levevis?

Kom med til lancering af ny hvidbog fra DeltagerDanmark og CONCITO

Omstilling på vippen

Danmarks klimapolitik står over for en ny fase, hvor omstillingen kommer tættere på borgernes hverdag. Det er argumentet i den nye hvidbog “Omstilling på vippen” om forbrug, adfærd og folkelig deltagelse i grøn omstilling, som DeltagerDanmark og CONCITO står bag. 

I takt med at Danmarks territoriale udledninger reduceres, vil de udledninger, der forekommer uden for Danmarks grænser på baggrund af vores forbrug, udgøre en relativt større del af vores samlede klimaaftryk. Der er derfor et stigende behov for, at disse udledninger adresseres. Og ifølge organisationerne bag hvidbogen bør vi sigte efter som minimum at halvere Danmarks forbrugsbaserede emissioner i 2030.

Hvidbogen beskriver, hvordan det er muligt at opnå bred og dyb folkelig opbakning til at skabe en bæredygtig forandring af danskernes hverdag. Den indeholder både virkemidler og forslag til de nødvendige beslutninger – og så introducerer den på baggrund af den nyeste praksiserfaring og forskning en helhedsorienteret tilgang til bæredygtig omstilling, der indebærer et fordelt ansvar for handling og forpligtende samarbejder i partnerskaber.  

Hør nærmere om den nye hvidbog og deltag i debatten om, hvordan vi reducerer klimaaftrykket fra vores forbrug og levevis d. 3. oktober kl 09:00-10:30 i Læderstræde 20. 

Der vil være oplæg og Q&A med Rune Baastrup, direktør i DeltagerDanmark og Charlotte Louise Jensen, adfærdsanalytiker i CONCITO samt paneldebat med vigtige aktører på området modereret af journalist og tidl. TV-vært Anja Bo. 

Information
CONCITO Logo
Logo
Deltager Danmark logo
3. oktober 2022
Kl. 09:00 - 10:30 (inkl. kaffe og croissant kl. 08:30 - 09:00)
Læderstræde 20
Bemærkninger
Det er både muligt at deltage online og fysisk på Læderstræde 20. Der vil blive serveret en croissant og kaffe kl. 08:30-09:00, før eventet.